Af Ditlev Rasmussen (9i1) & Noah Bunde (9i3)
Julegavetrends skifter fra år til år. Få et indblik i, hvad aalborgenserne putter under juletræet i år.
Aalborgs julehandel byder i år på alt fra kreative børneklassikere til luksusdufte og praktiske gadgets. En rundtur i gågaden afslører klare topsælgere: Magnetic Tiles hos Fætter BR, eksklusive parfumer og Georg Jensen-glas i Salling samt Denver-printere og køkkenudstyr hos Imerco. Årets gaver afspejler både tradition, kvalitet og hurtigt skiftende trends.

Sønderbros udsendte tog en tur gennem Aalborgs stemningsfulde gågade for at få et indblik i, hvilke varer byens butikker oplever størst efterspørgsel på i løbet af julesæsonen. Gaderne var pyntet med lys og gran, og imellem lyden af julemusik (dog mest inde i butikkerne) og travle skridt, berettede ekspedienter om årets mest eftertragtede julegaver.
Hos Fætter BR var der ingen tvivl: Magnetic Tiles er årets helt store favorit. De farverige magnetklodser, som både inspirerer til kreativ leg og byggerier i alle former og størrelser, bliver revet væk af forældre og bedsteforældre, der ønsker at give en gave med både underholdning og læring. Aldersgruppen hertil passer nok fra børn over 3 år og op til 8 år.

I Salling oplever de, at julesalget fordeler sig bredt, men med klare topsælgere på flere afdelinger. I parfumeafdelingen er det især luksus parfumerne fra YSL, Jean Paul Gaultier og Armani, der tiltrækker sig opmærksomhed. Mange vælger en eksklusiv parfume som den perfekte, personlige julegave. Det skyldes nok at det er de mest kendte og de er normalt en sikker vinder, med en dejlig duft.
I boligafdelingen er Georg Jensen-glas blandt de klare favoritter – elegante, tidløse og perfekte som gave til både værter og samlere. Salling fortalte desuden, at sneakers fortsat er en af de mest populære kategorier, særligt blandt unge, der ønsker sig moderne og komfortable modeller under juletræet. Skotrender kan skifte fra måned til måned, og derfor vil så mange så muligt have de nyeste og fedeste modeller, i takt med at sneaker produktionen også har fuld fart på.
Hos Imerco går kunderne målrettet efter praktiske og funktionelle gaver. De fremhævede især Denver-printere, som mange unge finder meget interessant og fedt at få sine billede in et flot billede print, samt bøfpressere og opbevaringssæt, der begge passer godt ind i trenden med hjemmelavet madlavning og bedre køkkenorganisation.
Alt i alt gav rundgangen os et spændende og nuanceret billede af, hvad aalborgenserne lægger under træet i år – fra kreative børnegaver til luksuriøse dufte og praktiske hjælpemidler til hjemmet. Det er tydeligt, at julehandlen i Aalborg både afspejler tradition, kvalitet og moderne ønsker. Det er især spændende at se hvordan ting trender fra måned til måned.


Skriv et svar