Af Tristan (9i2), Anton (9i2), Rasmus (9i1) & August P (9i2)
Aalborgs spisesteder spænder bredt. Der er mad til alle forskellige typer af mennesker. Fra eksklusive oplevelser street food-markeder. Det er nemt at finde noget lækkert uanset om man er ude efter en hyggelig middag, hurtig frokost eller take-away.
Aalborg har mange forskellige steder, hvor unge kan købe hurtig og velsmagende mad. Nogle steder er kendt for deres store portioner, andre for gode priser. Her er en oversigt over fem populære steder i Reberbansgade, som mange gymnasieelever og unge bruger i hverdagen.
Vaca
Vaca er et mexicansk madsted, hvor man kan få burritos, tacos, bowls og nachos. De bruger friske råvarer, og maden smager af mere end almindelig fastfood. En af de mest populære retter er deres crispy chicken burrito, og stærk mad er især noget, kunderne elsker her. De varmer altid pandekagen, så burritoen bliver ekstra lækker.
Vaca sælger omkring 60 burritos om dagen og 25 bowls, så det er et travlt sted. Mange af gæsterne er i midt 20’erne eller gymnasieelever, og stemningen er afslappet og venlig. Det er et godt sted at tage hen, hvis man vil have hurtig mad, der stadig er frisk og fuld af smag
“Jeg tager næsten altid en crispy chicken burrito. Den er stærk, men på den gode måde” – siger Mette

Nadias Sandwich
Nadias er kendt for deres store sandwiches og salater, hvor man selv vælger fyldet. Mange kunder foretrækker sandwich med kylling og bacon, som er en af deres mest populære. Nadias bliver ofte brugt af folk fra sygehuset og gymnasierne, fordi det ligger tæt på og er hurtigt at komme hen til.
“Det er perfekt i min frokostpause på sygehuset , det går hurtigt.” – udtaler Lene

Sason
Sason er et klassisk pizzaria, hvor man kan få pizza, durum, kebab og andre hurtige retter. Deres durum med kebab og pizzaer er meget populære, og de sælger omkring 40-50 om dagen. Maden er hurtig at lave, portionerne er store, og mange elsker deres hjemmelavede dressing, som giver ekstra god smag.
Det er et typisk takeaway-sted, hvor mange unge kommer, når de vil have noget billigt, godt og nemt.
“Deres durum med kebab er kæmpe! Jeg bliver altid mæt.” – udtaler Henrik

Berlin Döner
Berlin Döner laver klassiske döner. De bruger simple og friske råvarer, og deres hjemmelavede dressing gør maden ekstra velsmagende. De sælger omkring 70 portioner om dagen, og mange af kunderne er elever fra Saxogade, som vælger Berlin Döner.
Det er et populært sted senere på dagen eller efter en bytur, fordi portionerne er store, prisen er god, og personalet er søde.
“De laver maden vildt hurtigt. Jeg når knap at sætte mig, før min doner er klar.” – siger Carsten

Bogø Sandwich
Bogø er især populær for deres crispy chicken, deres klassiske kylling og bacon-sandwich, og deres chili cheese tops. Maden er billig og velsmagende, og mange roser deres gode boller, deres hjemmelavede sauce og de mange rabatter. De laver omkring 120-130 bestillinger om dagen, og de fleste kunder er gymnasieelever og folk fra sygehuset. Maden bliver lavet hurtigt, og stemningen hos Bogø er god og afslappet.
“Vi tager altid herhen efter boksetræning. Det er hurtigt og smager godt.” – siger Jesper

Konklusion
Alle stederne er populære blandt unge i Aalborg, men de tilbyder noget forskelligt. Vaca giver friske mexicanske retter, Nadias har store sandwiches, Sason og Berlin Döner tilbyder hurtige og mættende kebab og pizza retter, og Bogø er kendt for gode priser og lækre kyllingeretter. Tilsammen viser de, at Aalborg har et bredt udvalg af takeaway-steder, der passer til mange smage.


Skriv et svar