Af Amine (9i3) & Kirstine (9i3)

Aalborg virker tryg på overfladen men bag gardinerne foregår en række skjulte kriminalitetsformer, som sjældent rammer statistikkerne, men som påvirker både lokalsamfund og politiarbejde

Mange danskere er godt klar over at vold i hjemmet er et problem som forekommer bag gardinerne. I de helt almindelige boligkvarterer, hvor der foregår langt mere end hvad vi ser i statistikkerne og nyhedsoverskrifterne. I Aalborg kæmper politiet og sociale myndighederne med en slags kriminalitet, der sjældent bliver anmeldt og som derfor lever et skjult liv i byens lejligheder og boligblokke. Det er en kriminalitet, som der sker bag lukkede døre, og som påvirker flere end hvad man skulle tro.

Danmark nomineres ofte som verdens lykkeligste land, og det er ofte det billede omverdenen bemærker. Men måske er det kun overfladen, der er synlig, mens virkeligheden er mere kompleks.

Beboere i Danmark er helt klart stødt på et par statistikker der omfatter voldsforbrydelser, men det er ikke lige så hyppigt som befolkningsstatistikker eller økonomiske statistikker. Det handler ikke om at der ikke er nok statistikker om voldsforbrydelser, men om hvad der bliver anmeldt og registreret.

Vold mod børn

Børn er de mest sårbare ofre når det handler om vold i hjemmet. I Aalborg sker både fysisk og psykisk vold mod børn, ofte helt uset, bag lukkede døre. Det kan være slag, skub, trusler eller konstant nedgørelse. Dette er handlinger som kan påvirke barnets udvikling og trivsel på lang sigt.

Mange børn fortæller ikke om de voldelige episoder af frygt, skam og følelsen af at det er deres egen skyld. Derfor opdages vold mod børn oftest først når det er voksne omkring dem som ser tegn på mistrivsel og reagerer.

 Nye analyser af skolefravær data viser, at over 4 ud af 10 børn, som har været udsat for vold eller en seksuel forbrydelse, har mindst 10 % fravær. Det svarer til, at de går glip af omkring 20 skoledage på 

Analysen viser også, at børn, der oplever mindst ét svigt eller mistanke om svigt året før deres 9. klasses afgangseksamen, typisk opnår lavere karakterer end børn, der ikke har oplevet svigt.

Svigt kan altså have alvorlige konsekvenser, både for børns trivsel og sociale fællesskab i skolen, men også for deres fremtidige læring og livsudsigter.

“Jeg bliver slået af min far. Han siger at jeg ikke må gå ud af huset og jeg skal være i mit hus hele sommerferien uden at gøre noget. Jeg overvejer at løbe hjemmefra.” – 13-årig dreng til BørneTelefonen

Selvom mange voksne og myndigheder forsøger at hjælpe barnet, er det ofte forældrene, som barnet holder allermest af. Selv i hjem præget af vold, trusler eller konflikter føler barnet kærlighed og loyalitet overfor dem, der burde beskytte det. Denne stærke tilknytning gør situationen meget kompleks, barnet ønsker både at være trygt og beskyttet, men samtidig vil det ikke svigte eller “forråde” de forældre, der elsker højest. Det skaber en indre konflikt og stor følelsesmæssig belastning, som gør det sværere for barnet at række ud efter hjælp eller fortælle om det, der foregår bag lukkede døre.