Af Frederikke (9i1) & Frederikke (9i2)

Nægter at erkende sig skyldig.

En 45-årig mand ved navn, Jim Martin Hansen, er idømt 12 års fængsel for drabet på en 58-årig mand ved shelterpladsen i Vadum i august sidste år. Dommen blev afgjort ved Retten i Aalborg, som fandt ham skyldig i både drabet og brændingen af liget efterfølgende.

Der var dog ikke enighed om straffens længde. Otte nævninge stemte 12 års fængsel, mens fire stemte 13 år. Da den 45-årige modtog dommen, var han meget uenig, og ankede dommen. 

Drabet blev opdaget den 5. august, da en kvinde (nabo til shelterpladsen) bemærkede røg over fra shelterpladsen. Hun var gået over for at tjekke og havde fundet et delvist afbrændt lig. Retsmedicinsk undersøgte det brændte lig og kunne konkludere at den 58-årige var blevet dræbt af flere dybe knivstik i halsen samt mange snit på kroppen. 

Jim blev anholdt samme dag og nægtede sig skyldig. Han startede med at sige, at han slet ikke kendte offeret. Under retssagen forklarede han, at han havde været sammen med offeret i dagene op til drabet. Han forklarede også at han gennem de seneste par år havde haft et alvorlig alkoholmisbrug og tidligere psykiske lidelser. 

Jim forklarede, at tre ukendte mænd skulle have bortført den 58-årige mand, aftenen før drabet, men forklaringen blev afvist i retten. 

Politiet fandt senere en butterflykniv i Jims lejlighed med både offerets blod og dna på. Retten vurderede dette til at være drabsvåbnet. De fandt også offerets blodige sko, i en affaldscontainer nær Jims bopæl. 

Sagen er nu anket til Vestre Landsret, som forventer at afsige en dom. 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *